Friluftsteatret i Rakkeby Sandgrav, Toftegårdsvej 25, opførte
"Folk og Røvere i Kardemomme By".
Om stykket:
Kardemomme by er en lille by, hvor solen næsten altid skinner, og menneskene er lykkelige. Selv politimesteren er alles ven. De eneste, der forstyrrer natteroen er de tre røvere, Kasper, Jesper og Jonathan, som bor udenfor byen. De lever i rod og småskænderi sammen med deres løve, som er meget flink, men ikke til at stole på.
Vi oplever, at røverne redder gamle Tobias ud af det brændende tårn, og at Kasper, Jesper og Jonathan røver den sure tante Sofie, men det fortryder de bitterligt, og afleverer hende tilbage igen.
Stykket har alt det, som et friluftsspil skal have, god musik, masser af sange, gode roller, sjove replikker, spænding, drama, kærlighed og til sidst happy end for alle. Det er et familiespil, således at der virkelig var noget for både børn og voksne at se hen til.
Musikalsk ledelse:
Marie Louise Clemmensen
Dans:
Bodil Olsen
Instruktør:
Annelise Vigsnæs
Skt. Hans aften var der bål. Båltalen blev holdt af
Thorvald Baggesen, Sæsing
Første forestilling spilles traditionen tro Skt. Hans aften, og derpå fulgte der en lille håndfuld forestillinger.