I SÆSON 2009 OPFØRTES:
"EN SØNDAG PÅ AMAGER"

En Søndag på Amager
Friluftsteatret i Rakkeby Sandgrav, Toftegårdsvej 25, opførte "En Søndag på Amager".
Forestillingen i dette jubilæumsår blev holdt i nostalgiens navn. Det lykkedes således at få Thorvald Baggesen til at instruere stykket. Thorvald debuterede selv som Jokum i Sandgraven i netop dette stykke i 1961.
Om stykket: "
Stykket er et syngespil, - en såkaldt vaudeville skrevet i 1848 af Johanne Louise Heiberg (1812-1890).
Inspirationen til "En Søndag på Amager" kom fra hendes mange spadsereture på Amager, hvor hun fandt det uspolerede, enkle liv.
Det første hun arbejdede med var sangene, og om dem fortæller hun, at sangene "Lisbet! Lisbet! O hvor er Du sød og net!" og "Kom, min Skat! hør Dansen kalder os" næsten kom af sig selv. Den mest kendte af sangene er nok "I Kongelunden skal brylluppet stå", og når den lyder over scenen, kan de allerfleste nynne med.
"En Søndag på Amager" havde premiere på Det kongelige Teater 5. marts 1848, og blev en stor succes og opført et stort antal gange i sine første år.
Næsten hundrede år senere blev stykket filmatiseret af Nordisk Film. Arvid Müller skrev filmmanuskriptet og Ingeborg Brams spillede Lisbet, og Jokum blev spillet af Hans Kurt. Filmen havde biografpremiere d. 11. oktober 1941.
Handlingen kort:
Lisbeth og den unge sømand Jokum sværmer for hinanden. Men da han er fattig, er sandsynligheden for, at han kan få Lisbeth ikke stor. Samtidig er Lisbet meget omsværmet af Hans og Rasmus, der er to rige bønder fra Amager, og faderen er naturligvis kun interesseret i, at hun gør et godt parti.
Da Hans og Rasmus finder ud af, at Lisbet kun elsker Jokum, gør de alt for at uskadeliggøre ham. Alle kneb gælder, men kærligheden sejrer til sidst, takket være uventet hjælp fra en gavmild Københavner.
Nyheder i 2009:
• Der kunne nydes medbragt mad ved vores nye Amagerborde og bænke.
• Der blev givet nedslag på billetprisen ved køb af over 20 billetter (50 kr. voksne og 15 kr. for børn). Normalpris 75 kr. og 25 kr.
Som sædvanligt kunne der købes hjemmebag med kaffe og te samt andre drikkevarer til favorable priser.
Også siddepladserne var de sædvanlige, - nemlig balle mod balle (altså halmballe). Selv om ballerne (altså halmballerne) blev holdt tørre (overdækket om natten), kunne det være en god ide at medbringe et liggeunderlag/tæppe med til at sidde på.

Musikalsk ledelse: Marie Louise Clemmensen
Dans: Bodil Olsen
Instruktør: Thorvald Baggesen
Entre: voksne 75 kr. og børn 25 kr.
Skt. Hans aften var der bål og båltale
Båltalen blev holdt af Anni Melgaard, Vrå


Første forestilling blev traditionen tro spillet Skt. Hans aften, og derpå fulgte der en håndfuld forestillinger.


FORRESTILLINGER 2009
  Tirsdag d. 23. juni   kl. 19.00      Skt. Hansbål og båltale  
  Onsdag d. 24. juni   kl. 19.00  
  Fredag d. 26. juni   kl. 19.00  
  Lørdag d. 27. juni   kl. 15.00  
  Søndag d. 28. juni   kl. 15.00  
  Søndag d. 28. juni   kl. 18.00  

Se 2009 plakaten som pdf-fil ved at klikke hér

Lidt om forestillingen 2005: "Stjernestunder i Sandgraven"  (Klik HER)!

Lidt om forestillingen 2006: "Det er ganske vist"  (Klik HER)!

Lidt om forestillingen 2007: "Folk og Røvere i Kardemomme By"  (Klik HER)!

Lidt om forestillingen 2008: "Annie Get Your Gun " (Klik HER)!

Tilbage til sæson 2010: "Et Folkesagn " (Klik HER)!

Tryk her for at komme retur til forsidenR A K K E B Y's Hjemmeside   

Til siden "Mere om Rakkeby"R A K K E B Y's Hjemmeside