Uddrag af
"Statistisk-topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark"
ved J.P. Trap, Anden Udgave, 1875.

"Rakkeby Sogn, Annex til Harridslev i Vennebjerg Herred (H.), omgivet af dette og Hjørring St. Hans Sogn i samme H. samt af Hæstrup, Vrejlev, Vraa og Sejlstrup Sogne. Kirken, paa Sognets Vestside, 1 M. s.s.v. for Hjørring. Arealet, 1985 Tdr. Land, er jævnt, med enkelte bakker, og for største Delen af lermuldet Beskaffenhed. Sognets nordlige og vestlige Deel begrændset af Aaløb.

I Sognet: Byerne Rakkeby med Kirke og Skole, og Snarup; Gaardene Kjærsgaard, Kjelsgaard, Lundegaard og Hedegaard; Riisholmhuse og Holmen, endeel Huse nordlig i Sognet. Ialt i Sognet 31 Gaarde, 90 Huse med og 10 uden Jord, hvoraf 28 G. og 70 H. udenfor Byerne.

Indbyggere: 654. Jordbrug er det overveiende Erhverv. Tørv afsættes af enkelte af Beboerne. I Sognet er et Teglværk.

Sognet hører under Børglum Herreds Jurisdiction (Hjørring), Hjørring Amtstue- og Lægedistrikt; 3die Vgkds. 5te Udskrivningskreds 505te Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Hæstrupgaard. Sognet har et mindre legat, det Vilsbukske.

Rakkeby Kirke har tidligere havt Taarn, som nu er nedbrudt."

 

Tryk her for at komme returR A K K E B Y's Hjemmeside