|
EN KRIGSERKLÆRING TIL LANDDISTRIKTET
Hjørring kommune har påbegyndt et internt felttog mod sit landdistrikt. Beslutningsforslaget til skolestruktur er det våben, der er valgt: Som en neutronbombe slår det alt liv ihjel, men efterlader bygningerne uskadte i en stribe lokalbyer.
Man vælger ikke besparelser ved at skrue ned for blusset, så der senere kan skrues op igen, nej man vælger destruktion af selve skolestrukturen. Nedlagte skoler vil aldrig komme i gang igen, det er uopretteligt. Derfor valgte landdistriktets skolebyer også i onsdags, før byrådsmødet, at overgive sig, kapitulere, hejse det hvide flag og opgive: Vi afleverede symbolet på vor status – byskiltene – til borgmesteren i den store centerby.
Følgen af forslaget bliver en dårlig kopi af det, der er sket på landsplan: En skævvridning af udviklingen, med affolkning og taberkultur til følge i randområderne, mens centerbyen får ressourcerne. Sådan er det sket på landsplan efter kommunalreformen, og samme kurs vælger vi åbenbart internt i Hjørring kommune. Og vi har i landdistriktet næsten ikke fantasi til at forestille os, hvad vor kommune kan finde på at bruge alle de tomme skolebygninger til, langt derude på landet. Det kan blive muntert!
Det tragiske er så, at de beregnede besparelser slet ikke kommer hjem, - ligesom de beregnede besparelser af kommunalreformen er blevet til forøgede udgifter i stedet. Problemet er, at man i forslaget slet ikke har medtaget de samlede konsekvenser. Beregningsgrundlaget er alt for spinkelt. Man har slet ikke spurgt på alle relevante følger, - måske fordi man ved kun at spørge med økonomiske briller på næsen har ønsket et svar, som gav en bestemt skolestruktur. Der kan være rigtig mange bihensigter i de svar, som kommunens skolefolk, planlæggere og økonomer har givet, ligesom det landsdækkende Søndergaard-udvalg, som man også henviser til, jo blot leverede den vare til regeringen, som var ønsket: Minimalstat på skoleområdet.
En dansk konge sagde midt i 1800-tallet: ”Fordi vi er blevet fattige behøver vi ikke at blive dumme!” . Og dumt er det da at give økonomerne lov til at køre med klatten: At lade systemverdenen overtage livsverdenen, ville Løgstrup sige.
De steder, som skolestrukturforslaget har glemt at spørge, er mange. Hvad bliver konsekvenserne for landdistriktets skolebyer ? (fraflytning, dynamik, tiltrækningskraft, netværk, nærmiljø). Og hvad vil det koste kommunen på sigt? – Hvad bliver konsekvenserne for mit barns skolegang? Faglighed og indlæring hører ikke pr. automatik de store skoler til, - faktisk tværtimod, hvis min skolestarter er utryg i skolebussen og drukner i fremmede omgivelser. Her ville en spareløsning, der som minimum hed skolestart (0 – 3. klasse) i alle de nuværende skolebyer have været en langt bedre løsning.
Forslaget, som nu skal i høring i nogle uger, trækker tæppet væk under meget græsrodsarbejde i landdistriktet. Gennem årtier har man knoklet lokalt for kvalitet i nærmiljøet, og det har i høj grad centreret sig om skolen. Og forslaget fjerner de forudsætninger, som tilflyttere til landdistriktet har bygget på i de sidste årtier. – Men i skolestrukturforslaget ender hele dette regnestykke blot i nogle ekstra udgifter fremover til skolebuskørsel og til opvarmning af tomme skolebygninger, og så ellers en ren win-win for Hjørring kommune. – Det er i alle måder for lidt, forkert og – med kongens ord – for dumt.
|
Det er bl.a. disse børns fremtid det handler om,
