Skolestruktur - fjendtlig overtagelse?

FJENDTLIG OVERTAGELSE?
En uskøn afslutning på et tilfældigt forløb. Sådan kan vedtagelsen af Hjørring kommunes skolestruktur forleden nok karakteriseres. Fra starten af var beslutningsforløbet mere præget af bihensigter end af hensigter, og i slutfasen kunne man hyle sig til næsten hvad som helst.

Midt i de voldsomme efterdønninger er det værd at erindre sig, at slutresultatet allerede blev grundlagt og forberedt med dannelsen af skolecentrene for år siden. Eksempelvis blev Rakkeby koblet på Bagterp i et skolecenter med fælles ledelse. Skolecentertanken kunne bringe glæde og fremgang: samarbejde, synergi, faglig styrkelse og ressourcer. Men indbygget i modellen lå også en anden mulighed, - det der i erhvervslivet kaldes ”en fjendtlig overtagelse”: En større virksomhed overtager en mindre inden for branchen, tømmer den for værdier og lukker den så. Det skete for os her i Rakkeby, så vi ved skolestrukturdiskussionens start allerede var dødsmærkede og havde mistet vel en snees elever til den store skole i Bagterp.

Vi var en lille skole, og var såmænd nok blevet nedlagt alligevel. Men nu skete det snigende og taktisk: Allerede på et møde i starten af maj fik forældrene af den fælles skolecenterledelse at vide, at det ikke var let, pædagogisk, at drive Rakkeby Skole videre. De fik også at vide, at hvis de allerede ved skoleårsstart pr. august 2010 flyttede deres børn til Bagterp, så ville de få en pose penge med, som kunne forbedre undervisningen for deres børn i Bagterp. Hjørring Kommunes præmieringsordning for store klassekvotienter skubber godt på dette argument. - Vel en snees børn blev flyttet fra Rakkeby til Bagterp ved skoleårets afslutning. - Bagterp Skole inkasserede et rask lille provenu, og resten af denne ”fjendtlige overtagelse” kunne man vel påregne at høste, når skolestrukturen endeligt ville tage livet af Rakkeby. - Og sådan er det gået, - og Rakkeby har kun kunnet pippe lidt med i de ellers velkvalificerede protester mod skolelukninger og generel massakre på landdistriktet.

Med sådanne ”venner” behøver man ingen fjender, sagde vi her i Rakkeby. Vi afgav høringssvar, som beskrev forløbet, og vi har særskilt forelagt forløbet for Undervisningsudvalg og Forvaltning og bedt om deres kommentar til sådan et stykke skolepolitik. Men de har naturligvis ikke svaret os. - Så har vi rykket for et svar på vores henvendelse, men udvalg og forvaltning har naturligvis ikke svaret os, og det er nu et par måneder siden vi henvendte os første gang.

Fornemmelsen herude af skjulte dagsordener, af bihensigter og af taktiske hensyn, der er taget for halve og hele år siden, er udtalt, og kun på den tyndeste overflade kan man måske påstå, at ”der er ikke noget at komme efter”.

Vi påtænker nu en henvendelse til Ombudsmanden. Vi vil forelægge ham forløbet og blot spørge, om det administrativt og politisk er kørt efter bogen. Om det kan kaldes ”best practise” og ”rettidig omhu”. Og hvis der er andre mindre skoler i skolecentrene, som har tilsvarende tidlige erfaringer med nedlæggelsesprocessen, så hører vi gerne herom.

Inden vi lukker og slukker helt herude i landdistriktet, så vil vi gerne følge arvesølvet - skolen - til dørs, selvom vi jo godt ved, at det altid er sejrherren, der skriver historien.